Nytårsfortsæt??? Sådan holder du det!

Vegansk svampepizza m. cashewost

12224271_149563798732501_95942538_n

Jeg elsker pizza, længere er den ikke! Men jeg synes altid, at det er svært at gøre bunden sprød samt, at undgå at den bliver blød og kedelig. Da jeg prøvede Aine Carlins opskrift på denne veganske pizza, ændredes dette dog! Bunden er fantastisk sprød og den smager næsten som på et pizzaria. Da pizzaen er vegansk, er osten også lavet på en base af cashewnødder, og kan bruges på både pizza såvel som i pastaretter. Så hvis i selv kæmper med at lave en sprød bund, eller bare vil forsøge jer med noget vegansk mad, så er jeg sikker på, at i kommer til at kunne lide den her opskrift. Nedenunder finder i en opskrift som er inspireret af “tykbundet svampepizza” fra bogen “Spis Vegansk” af Aine Carlin. Jeg har lavet min egen variation af den, og foretager nogle små ændringer hist og her.

 

Cashewosten:12277518_990027061050337_1542572493_n 

  • 150 g. cashewnødder (sat i blød i mindst 6 timer)
  • saften fra 1/2 citron
  • 1 dl. vand
  • 1/2 tsk dijon sennep

Pizzadejen: 12237272_564273737057909_1659340517_n

  • 250 g. glutenrigt mel
  • 1/2 tsk. salt
  • 1 knivspids sukker
  • 1/2 tsk. salt
  • 1/2 tsk. bagepulver
  • 1/2 tsk. aktiv tørgær
  • 1 1/4 dl. vand
  • 1/2 fed hvidløg (fint hakket)
  • 2 spsk. olivenolie

Fyld: 

  • Ca. 1 dåse tomatsovs
  • 150 g. blandede svampe (skåret i skiver)
  • 1 spsk tørret oregano eller timian
  • 2 håndfulde blandet salat.

 

Bland mel, sukker, bagepulver og gær sammen i en skål. Rør heri vand og olie. rør dejen sammen og ælt til sidst dejen i ca. 5 minutter. Lad dejen hæve i 10 minutter.

Hæld vandet fra cashewnødderne og kom dem i blenderen. Tilsæt vand, citronsaft og salt. Blend indtil blandingen er glat og tilsæt herefter dijonsennep. Smag evt. cashewosten til med salt og peber.

Forvarm ovnen til 240 °C. Sæt en bageplade med bunden i vejret ind i ovnen eller brug en pizzasten. Rul herefter dejen ud til en én stor eller flere små bunde og læg dem på en stykke bagepapir.

Kom tomatsovs, blandede svampe og tørret oregano eller timian på og smør til sidst cashewosten ud over pizzaen. Flyt pizzaen over på den varme bageplade og bag pizzaen i 10-15 minutter, eller indtil at bunden er sprød.

Når pizzaen er bagt, tages den ud af ovnen og toppes med blandet salat.

 

Love Sarah

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nytårsfortsæt??? Sådan holder du det!