"Foodpic"

10 tips til bedre sundhed

q

Det er efterhånden svært, at være original og opfindsom, når det gælder tips til sundhed og en bedre livstil. Alligevel vil jeg give mit bud på 10 tips til bedre sundhed, nogle af dem har vi hørt utallige gange, mens andre måske er nye.

 

  1. Find din inspiration

Hvad enten du søger inspiration fra en person, fra billeder eller videoer så findes der tusindevis af sider som står klar med inspiration til lige det du ønsker. Ønsker man bl.a. at finde inspiration til mad er Pinterest, Youtube og et enkelt klik på Google et godt sted at starte. Der findes utallige billeder og videoer som bare venter på din interesse og nysgerrighed.

 

  1. Drik ikke dine kalorier

Vi ved alle godt at sodavand, læskedrikke, energidrikke og alkohol indeholder kalorier. Sørg derfor så vidt muligt at udskifte disse drikkevarer med almindelig vand og alternativt danskvand for, at eliminere de unødvendige kalorier.

 

  1. Husk NEAT (Non-exercise activity thermogenesis)

Husk på at vi forbrænder kalorier når vi ser tv, sover og gør rent. Ikke alt det vi forbrænder, kommer fra træningscentret, meget af det kommer fra dagligdagsbevægelser.

 

  1. Bliv opmærksom på varedeklaration

Begynd at kigge bag på madvarerne, og for den sags skyld også drikkevarerne. Kig efter fedt, kalorier, kulhydrater, proteiner osv. Dermed skaber du bedre forståelse for hvilke madvarer, der indeholder hvad og hvad der derfor bedst, kan betale sig at købe. Dér hvor det er specielt effektivt, at kigge bag på varedeklaration, er på bl.a. fuldkornsrugbrød. Ved nogle typer fuldkornsbrød vil du opdage, at de slet ikke indeholder den mængde fuldkorn, de udgiver sig for at indeholde.

 

  1. Lav din egen mad (så vidt muligt)

Ved at tilberede og lave din egen mad, så ved du også hvad der kommer i den. Du har selv indflydelse på hvor meget olie og hvor meget smør du bruger. Det er dog ikke altid at vi er i stand til at lave vores egen mad og det er derfor også her at man skal passe på at man ikke falder i fedt-fælden.

 

  1. Drik rigeligt vand

Ja, dette tips har altid været det mest populære tip! Men prøv bare at tænk på, at ved at drikke vand holder vi vores fordøjelsessystem i gang, og vi får tilmed renere hud. Hvis vandet i sig selv bliver for kedeligt så pift det op med citrusfrugt eller drik eventuel danskvand.

 

  1. Brug tid på din mad

Mange vil kunne nikke genkende til, at de bruger 30-60 min. om dagen på bare at lave aftensmad (såfremt den ikke er købt). Tænk på hvor meget tid du bruger i køkkenet, sammenlignet med den tid det tager dig at spise den. Mange vil blive overrasket over hvor lidt tid, de egentligt bruger på at spise den mad, de har brugt lang tid på at lave.

 

  1. Brug dit netværk

Tal med din familie og venner omkring dine mål og hvordan du ønsker at fremtiden skal se ud for dig. Hvis du ikke har muligheden for at tale med din familie og venner, så vær med i et netværk hvor du sammen med andre kan arbejde på at nå dit mål. Måske finder du et netværk som i sidste ende kan få afgørende betydning for om du får succes eller ej.

 

  1. Beløn dig selv

Når målet så er nået eller den rette livstil er opnået så beløn dig selv, med det du allermest ønsker dig. Måske er livstilsændringen en belønning nok i sig selv, hvem ved.

 

  1. Brug hjælpemidlerne

Brug de hjælpemidler du har til rådighed, specielt når det gælder motion og træning. Der findes hundredevis af apps, som giver dig de værktøjer som du har brug for. For kalorieberegning anbefaler jeg Myfitnesspal og til træning anbefaler jeg, at man anskaffer sig enten en skridttæller, eller et pulsur, (hjælpemidler såsom skridttællere og stavgangsstave findes på mange biblioteker til gratis udlån). Selv bruger jeg Fitbit Flex som giver mig adgang til skridttæller, kalorieberegner, vægtberegner, søvnanalyse osv.

 

Jeg håber at nogle af disse tips var nyttige!

 

Love Sarah

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

"Foodpic"