Nytårsfortsæt??? Sådan holder du det!

sparkler-677774_12802015 er snart ovre, og sikke et år det har været! Med det nye år kommer der også de sædvanlige nytårsfortsæt. Jeg indrømmer gerne, at de mål jeg sætter mig for hele året, som regel plejer at holde en måneds tid eller mindre. Men som jeg plejer at sige hvert år: ”Jeg lover mig selv at holde fast i mine mål” og i år har jeg virkelig i sinde, at gøre en ende på de dårlige vaner og for en gangs skyld holde det jeg lover!

Mine nytårsforsæt i år består både af små og store ting, men uanset størrelsen på dem, så betyder de alle noget for mig. Jeg vil bl.a. gerne blive bedre til at drikke nok vand. Jeg vil fortsætte med at leve sundt og spise næringsrigt, og minde mig selv om, at min krop vil takke mig for det senere. Desuden vil jeg afsætte så meget tid til mine veninder som muligt. Afslutningsvist vil jeg fokusere på, at leve et positivt liv og eliminere de negative ting, som jeg ellers måtte støde på. Alle mine nytårsfortsæt er nogle, som betyder noget for mig og derfor er det for mit vedkommende vigtigt, at holde fast i dem.

Så hvordan holder du og jeg fast i vores mål? Jo, første skridt på vejen er at sikre sig, at målene er realistiske at nå og samtidig, at de bliver en integreret del af ens liv. Selvfølgelig handler det om, at komme fra A til B, men det handler også om at reflektere over vejen derhen. Det handler også om at finde et eller flere mål som virkelig betyder noget for en, for kun på den måde går man helhjertet til opgaven.

Andet skridt er undervejs, at minde sig selv om hvorfor man har sat sig de mål, som man har. Det nytter ikke noget at man giver op, fordi man ikke længere kan huske, hvorfor ens mål var vigtige for en. Det er derfor smart enten at skrive ned, hvorfor man har sat sig selv det mål man har. Hvis man føler sig glad nok for det, så kan det også være effektivt, at optage en video til sig selv, hvor man forklarer ens mål og hvorfor man netop har valgt netop dem. På den måde kan man kigge tilbage, når det bliver hårdt, og forhåbentligt hjælpe en til at holde fast i målet.

Tredje skridt er også, at inkluderer dem man omgås med så vidt som muligt. Det er et typisk råd man får, men det kan være virkelig konstruktivt, at inddrage ens familie, venner eller kollegaer i sine mål. Ved at inddrage nogle andre end en selv, er der nogen at stå til regnskab overfor og de kan måske være med til, at presse en til at gøre lidt ekstra. De sociale medier kan også være meget konstruktive at bruge, del din rejse, find nogen ligesindede som har de samme målsætninger som dig. Bruger du dine ressourcer på en god måde, vil du også nå langt!

Det sidste skridt på rejsen til, at opnå de mål du har sat dig er, at reflektere undervejs over hvor store fremskridt du gør og har gjort. Uanset hvor store fremskridt der er tale om, så er der trods alt sket fremskridt. Mind dig selv om, hvor du startede og hvor du er nu. Hvis det er en fysisk ændring du har foretaget, så tag billeder undervejs. Dermed får du det sort på hvidt, hvor langt du er kommet. Hvis du ikke er tilfreds med dine fremskridt, så find ud af hvad det er som gør, at du ikke ser de ønskede resultater og justér derefter.

Jeg håber, at i kunne bruge mine råd og jeg ønsker jer alle en glædelig jul.

Love Sarah

10 tips til bedre sundhed

q

Det er efterhånden svært, at være original og opfindsom, når det gælder tips til sundhed og en bedre livstil. Alligevel vil jeg give mit bud på 10 tips til bedre sundhed, nogle af dem har vi hørt utallige gange, mens andre måske er nye.

 

  1. Find din inspiration

Hvad enten du søger inspiration fra en person, fra billeder eller videoer så findes der tusindevis af sider som står klar med inspiration til lige det du ønsker. Ønsker man bl.a. at finde inspiration til mad er Pinterest, Youtube og et enkelt klik på Google et godt sted at starte. Der findes utallige billeder og videoer som bare venter på din interesse og nysgerrighed.

 

  1. Drik ikke dine kalorier

Vi ved alle godt at sodavand, læskedrikke, energidrikke og alkohol indeholder kalorier. Sørg derfor så vidt muligt at udskifte disse drikkevarer med almindelig vand og alternativt danskvand for, at eliminere de unødvendige kalorier.

 

  1. Husk NEAT (Non-exercise activity thermogenesis)

Husk på at vi forbrænder kalorier når vi ser tv, sover og gør rent. Ikke alt det vi forbrænder, kommer fra træningscentret, meget af det kommer fra dagligdagsbevægelser.

 

  1. Bliv opmærksom på varedeklaration

Begynd at kigge bag på madvarerne, og for den sags skyld også drikkevarerne. Kig efter fedt, kalorier, kulhydrater, proteiner osv. Dermed skaber du bedre forståelse for hvilke madvarer, der indeholder hvad og hvad der derfor bedst, kan betale sig at købe. Dér hvor det er specielt effektivt, at kigge bag på varedeklaration, er på bl.a. fuldkornsrugbrød. Ved nogle typer fuldkornsbrød vil du opdage, at de slet ikke indeholder den mængde fuldkorn, de udgiver sig for at indeholde.

 

  1. Lav din egen mad (så vidt muligt)

Ved at tilberede og lave din egen mad, så ved du også hvad der kommer i den. Du har selv indflydelse på hvor meget olie og hvor meget smør du bruger. Det er dog ikke altid at vi er i stand til at lave vores egen mad og det er derfor også her at man skal passe på at man ikke falder i fedt-fælden.

 

  1. Drik rigeligt vand

Ja, dette tips har altid været det mest populære tip! Men prøv bare at tænk på, at ved at drikke vand holder vi vores fordøjelsessystem i gang, og vi får tilmed renere hud. Hvis vandet i sig selv bliver for kedeligt så pift det op med citrusfrugt eller drik eventuel danskvand.

 

  1. Brug tid på din mad

Mange vil kunne nikke genkende til, at de bruger 30-60 min. om dagen på bare at lave aftensmad (såfremt den ikke er købt). Tænk på hvor meget tid du bruger i køkkenet, sammenlignet med den tid det tager dig at spise den. Mange vil blive overrasket over hvor lidt tid, de egentligt bruger på at spise den mad, de har brugt lang tid på at lave.

 

  1. Brug dit netværk

Tal med din familie og venner omkring dine mål og hvordan du ønsker at fremtiden skal se ud for dig. Hvis du ikke har muligheden for at tale med din familie og venner, så vær med i et netværk hvor du sammen med andre kan arbejde på at nå dit mål. Måske finder du et netværk som i sidste ende kan få afgørende betydning for om du får succes eller ej.

 

  1. Beløn dig selv

Når målet så er nået eller den rette livstil er opnået så beløn dig selv, med det du allermest ønsker dig. Måske er livstilsændringen en belønning nok i sig selv, hvem ved.

 

  1. Brug hjælpemidlerne

Brug de hjælpemidler du har til rådighed, specielt når det gælder motion og træning. Der findes hundredevis af apps, som giver dig de værktøjer som du har brug for. For kalorieberegning anbefaler jeg Myfitnesspal og til træning anbefaler jeg, at man anskaffer sig enten en skridttæller, eller et pulsur, (hjælpemidler såsom skridttællere og stavgangsstave findes på mange biblioteker til gratis udlån). Selv bruger jeg Fitbit Flex som giver mig adgang til skridttæller, kalorieberegner, vægtberegner, søvnanalyse osv.

 

Jeg håber at nogle af disse tips var nyttige!

 

Love Sarah